Anette Buur Bangsgaard

SkilsmissePar

Anette Buur Bangsgaard

Måske er situationen den, at I overvejer eller har besluttet jer for at afslutte jeres forhold og tage afsked med hinanden.
Statistikken viser, at mange ægtepar, omkring halvdelen af os, bliver skilt. Og at blandt dem, der gifter sig igen, bliver endnu flere, godt halvdelen, skilt en gang til. Tallene viser, at trangen til at være i parforhold er stærk, siden vi trods de barske odds bliver ved med at forsøge. Tallene viser også, at hvis man ønsker at blive god til at leve med en partner, er løsningen ikke nødvendigvis at blive skilt og starte forfra med en ny partner.

Uanset hvad udfaldet bliver, giver parterapi plads og proces til at gøre det på et mere sagligt og afklaret grundlag:

  • Afklare om og hvorfor I vil gå fra hinanden, eller om I snarere mangler redskaber til at finde ud af det sammen
  • Tage ordentlig afsked med hinanden og det forhold, der ikke skal være mere, med henblik på at komme videre på en forsonet og værdig måde
  • Udvinde den visdom, det forliste forhold rummer, så I med større bevidsthed kan gribe fremtiden, uden at ”historien” gentager sig

Og hvis der er børn involveret…

  • Udvikle evnen til at erstatte partnerskab med forældreskab, da I fortsat skal samarbejde om børnenes ve og vel
  • Blive enige om, hvordan I vil forklare situationen til børnene

Et forløb strækker sig typisk over 2-4 gange. Alternativt kan I arbejde mere koncentreret i en intensiv dobbeltsession.

Det er også muligt at iværksætte et individuelt forløb i forbindelse med skilsmisse. Et individuelt forløb kan være et rum for indsigt, afklaring og heling.