Anette Buur Bangsgaard

SeksualitetPar

Anette Buur Bangsgaard

I parforholdet er der flere måder at være i kontakt med hinanden på. Blandt dem er det seksuelle møde i parforholdet det mest vitale og sanselige. Når sexlivet fungerer i parforholdet, er det en kilde til nærhed, sjov og ballade, til fornyet energi og til mere lyst. Det kan også være en helle, hvor man kan nå hinanden i perioder, hvor man ellers føler sig langt fra hinanden.

Den menneskelige seksualitet har lige så mange udtryk, som der findes mennesker. Men fælles for alle seksuelle udtryk er, at den seksuelle lyst lader sig påvirke af, hvordan man i øvrigt har det med sig selv og med sit parforhold. Ligesom seksualitet også påvirkes af diverse omstændigheder i tilværelsen, såsom: alder, graviditet og fødsel, stress, depression, sygdom mv.

Lysten udspringer langt fra udelukkende fra vores kønsorganer, men er i høj grad et produkt af vores følelser og tanker. Det største sexorgan sidder mellem ørerne på os mennesker i form af vore narrativer, drømme og fantasier. Som en følge heraf giver det god mening af anskue seksualitet ud fra en helhedsbetragtning, hvor man inddrager både personlige og  relationelle aspekter.
I parterapien får I et fordomsfrit, trygt og guidet rum til at:

  • Undersøge baggrunden for en eventuel oplevelse af manglende lyst
  • Blive fortrolig med hinandens kærlighedssprog
  • Bygge bro over forskellighederne i jeres seksuelle lyst og præferencer
  • Genskabe tryghed og gnist i jeres seksuelle møde
  • Gøre jeres seksuelle rum til et sted, hvor I begge føler jer hjemme

Et forløb strækker sig typisk over 2 – 6 gange.